Matchfixing

Vi beskytter sporten indefra

By 11. februar 2020februar 28th, 2020No Comments
MATCHFIXING

Vi beskytter sporten indefra

Vi accepterer ikke aftalt spil på banen og arbejder aktivt for at komme matchfixing til livs. Danske Spil er frontløber på overvågning af sportskampe på globalt plan, og vi samarbejder og deler viden med myndighederne og vores partnere.

Aftalt spil er gift for sporten, atleterne, publikum og dem, der vil lave væddemål. Hvis sporten kompromitteres, ryger glæden og forudsætningerne for vores forretning.

Anfører for det brede samarbejde. Globalt som lokalt

Danske Spil bidrager til det vigtige arbejde med videndeling og fælles indsatser i Den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing. Her sidder vi sammen med en række myndigheder, sportsforeninger og andre vigtige aktører, som har en interesse og et fælles ansvar for bekæmpelse af matchfixing, både i Danmark og i udlandet.

Vi passer på sporten – og spillet

Danske Spil skal ikke efterforske matchfixing, men vi kan overvåge, dele viden og indberette mistænkelige spillemønstre. Vi er klar over, at aftalt spil er et internationalt fænomen, der ofte bliver udført af organiserede kriminelle netværk. Derfor er det nødvendigt at samarbejde på tværs af både landegrænser og sportsforbund og sammen med myndighederne. Det gælder også på tværs af spilleud-bydere. Vi synes, det burde være et krav for alle udbydere af væddemål i Danmark at arbejde aktivt med bekæmpelse af matchfixing, herunder at indberette mistænkelige spillemønstre til myndighederne. På den måde kan vi løfte i flok og passe på sporten – og spillet.

Interview med Jens Nielsen, sportsspilchef og
Kim Ragle
GLMS Analysis Manager, Danske Spil

Jens Nielsen og Kim Ragle har gjort det til en profession at spotte mistænkelige spillemønstre.

Læs Interview

Samarbejdet med Global Lottery Monitoring System (GLMS)

Danske Spil er stiftende medlem og udvalgt til at være det koordinerende og operationelle samlingspunkt for den globale overvågning af sportskampe i Global Lottery Monitoring System (GLMS). Overvågningen i GLMS fra Danske Spils hovedsæde i Brøndby suppleres med informationer fra GLMS’ overvågningshubs i Hong Kong, og arbejdet understøttes også af Danske Spils egne oddssættere. I 2020 åbner GLMS et yderligere overvågningshub i Canada. GLMS består af 33 medlemmer, primært nationale spille-selskaber over hele verden. Organisationen overvåger fodboldkampe for Union of European Football Associations (UEFA), det internationale fodboldforbund (FIFA), Interna-tional Tennis Federation (ITF) og en lang række sports-grene for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).